Webshop

Kogte jomfruhummerhaler med hjemmelavet aioli

Kogte jomfruhummerhaler med aioli er lig med aftensmad på 5 minutter. 

Til 4 personer 
 

Ingredienser:  Fremgangsmåde:
Jomfruhummerhaler:
  • 1 kilo jomfruhummerhaler
  • 5 liter vand
  • ca. 3 spsk. salt
  • 1 stort bundt dild
 
Mayonnaise/aioli med pesto:
  • 2 æggeblommer
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. sennepspulver
  • 1 spsk. hvidvin
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 1 spsk. citronsaft
  • ca. 3 dl olie
  • Peber
  • 2 fed hvidløg 
  • 1 tsk. pesto 

Jomfruhummerhaler: 
Kom vandet i en stor gryde. Bring vandet i kog og tilsæt salt og dild.

Lad det koge et par minutter. Tilsæt jomfruhummerhaler. Når vandet koger igen og jomfruhummerhalerne kommer op til overfladen er de færdige.

Det tager ca. 4,5 minut, men kan varierer efter størrelse. 

Tag en hummerhale fra og pil den - er den fast og nem at pille, er den færdig.

Hæld vandet fra, skyl med rigeligt koldt vand og servér.
 
Mayonnaise/ aioli med pesto:
Pisk æggeblommer og salt sammen. Bland sennepspulver i.

Pisk olien i en tynd stråle indtil mayonnaisen er tyk og cremet. Rør forsigtigt hvidvin, eddike, citron og peber i. Smag til.

Hvis du vil have aioli, så tilføj hvidløg og pesto.

Server med brød, citron, mayonnaise, aioli og salat.