Webshop

Kransekage

 
  • Ingredienser: 
  • Fremgangsmåde: 
  • 500 gram marcipan, groftrevet på rivejern
 
  • Ca. 75 gram flormelis
 
  • ½-1 æggehvide, pasteuriseret

Pynt:
  • Ca. 75 g flormelis
 
  • ½ æggehvide, pasteuriseret
 
  • Små flag, serpentiner og andet nytårspynt










 
Ingredienserne til kransekagen røres sammen i en gryde.
Dejen varmes let op under konstant omrøring, til den er lunken.
Dejen skal være blød nok til at kunne formes, men ikke klistret - justér med flormelis eller æggehvide.
Køkkenbordet drysses med lidt flormelis, og dejen æltes igennem på køkkenbordet.

Ovnen opvarmes til 225 grader.

Dejen trilles ud til to lange pølse i ca. 2 cm. tykkelse.
Dejpølserne skal nu skæres ud.
Start med at skære et stykke på 9 cm.
Herefter skærer du et stykke, der er tre cm. længere: 12 cm.
Fortsæt med at skære stykker ud hvor du lægger 3 cm. til hver gang: 15 cm., 18 cm., 21 cm. osv., indtil dejen er sluppet op.
Form stykkerne til ringe og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Kransekageringene bages på øverste ovnribbe i ca. 6-8 min.

De må gerne få en lille smule farve, men de må ikke bages helt igennem, for så bliver de uspiselige.

Kransekageringene tages ud af ovnen og afkøles på en bagerist.

Ingredienserne til glasuren røres grundigt sammen.
Glasuren skal være ret tyk.
Lav et kræmmerhus af bagepir og klip et ganske lille hul i spidsen.
Glasuren fyldes i kræmmerhuset.
Glasuren klemmes ud i et zig-zag mønster over alle ringene.
Lad glasuren størkne fuldstændig.

Den største kransekagering lægges på et stort fad.

Den næststørste kransekagering lægges ovenpå den største kransekagering.
Fortsæt med at lægge kransekageringe på, indtil du har nået toppen af kransekagen.
Kransekagen pyntes med små flag, som stikkes i hist og pist.

Den tomme plads på fadet rundt om kransekagen pyntes med serpentiner og andet nytårspynt.
 
 
Tip: 
Du kan bage kransekage ringene dagen i forvejen og opbevare dem i lufttætte poser. Så kan du lave glasur og lægge kransekagen sammen på selve dagen.