Webshop

Tærte med kylling

​Tærte med kylling, helt uden stivelse, som kan spise til morgen, middag og aften. Eller super lækker på brunch bordet.

Til 4 personer
 
Ingredienser: Fremgangsmåde:
Kyllingebund:
  • 400 gram kyllingefilet (eller hakket kylling fars)
  • 1 æg
  • 1 finthakket rødløg
  • 1 revet citronskal
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk tørret chili
  • 1 lille håndfuld krydderurter, f.eks. basilikum
  • Salt og friskkværnet peber
 
Svampefyld:
  • 300-400 gram blandede svampe
  • 1 fed hvidløg
  • 1 lille håndfuld persille & basilikum
  • 60 gram revet ost
  • 3 æg
  • 1½ dl fløde
  • Salt og friskkværnet peber
 
På toppen:
  • 100 gram cherry tomater i kvarte
Opvarm ovnen til 190 grader.

Skær kyllingekødet i mindre stykker og kør det igennem en foodprocessor.

Rør farsen sammen med resten af ingredienserne.

Smør en tærteform eller en springform med olie.

Pres nu kyllingetærtebunden heri.

Sørg for, at den kommer godt op af kanterne. 

Forbag kyllingebunden i ca. 15 minutter.

Imens tærtebunden for bager, renser du svampene og skærer dem i kvarte.

Opvarm smørret på en pande, rist det pressede hvidløg i smørret og kom derefter svampene på.

Rist svampene til de begynder at tage farve.

Hæld væsken fra og vend krydderurterne i svampeblandingen.

Tag tærtebunden ud af ovnen, hæld evt. væske fra.

Fordel nu svampene ned i bunden.

Fordel den revne ost herover.

Pisk æg med fløde, salt og peber og fordel ost og tomater det udover.

Bag tærten i ovnen i ca. 25 minutter, eller til æggemassen er gennemstegt.