Webshop

Jordskokkesuppe med ristede svampe

Jordskokkesuppe med ristede svampe

 

Ingredienser: Fremgangsmåde:
  • 1 løg
  • 750 gram jordskokker
  • Olivenolie til stegning
  • 1 liter hønsebouillon
  • 3 kviste timian
  • 1 dl piskefløde
  • Evt. 1 spsk. smør
  • Salt og friskkværnet peber
  • 100 gram ristede svampe
  • Olivenolie til stegning
  • Salt

Pil løget, og hak det fint. Skræl jordskokker, og skær dem i små tern.

Steg dem sammen med løget i olie i en gryde, uden at de tager farve.

Hæld bouillon ved, og bring gryden i kog.

Tilsæt timiankviste. Kog suppen ved lav varme i ca. 15 minutter indtil jordskokkerne er møre.

Tag timiankviste op, og blend suppen i en blender eller med en stavblender direkte i gryden. Tilsæt fløde og evt. smør, og smag til med salt og peber.

Svampe:
Rens svampene (helst med en blød børste, uden brug af vand), og skær dem i lange strimler.

Rist dem i olivenolie på en varm pande i 2-3 minutter. Drys med salt. Læg dem på et stykke fedtsugende papir.
 
Hæld suppen op i skåle; læg svampene i suppen, og drys med finthakket persille.