Webshop

​Gateau Marcel

Til 8 personer
 
Ingredienser:  Fremgangsmåde: 
  • 200 gram mørk chokolade 70%
  • 200 gram smør
  • 4 bægre pasteuriserede æggehvider (ca. 160 gram)
  • 200 gram sukker
  • 3½ bægre pasteuriserede æggeblommer (ca. 140 gram)
 
  • En lille springform, 20 cm i diameter
  • Lidt smør til formen








 
Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.

Pisk æggehvider og 50 gram sukker stift i en anden skål.

Pisk æggeblommer og 150 gram sukker let og luftigt i en tredje skål, og rør chokolademassen i.

Vend forsigtigt de stift piskede æggehvider i, så du får en jævn mousse.

Beklæd bunden af springformen med bagepapir, og smør kanterne.

Fordel halvdelen af chokolademoussen i formen, og bag den i en 175° varm ovn i ca. 30 minutter.

Stil resten af chokolademoussen i køleskabet.

Stil den bagte bund i fryseren et øjeblik, så den hurtigt bliver helt kold.

Fordel den anden halvdel af chokolademoussen ovenpå bunden.

Stil kagen i køleskabet i 4-5 timer eller gerne natten over.

Drys kakaopulver over og pynt med jordbær.