Hvis du som leder siger til din ansatte ”du gør det godt, men du har endnu større potentiale”, er det den direkte vej til stress hos din medarbejder.
For selvom sætningen er tiltænkt som ros fra afsenderen, og kun er sagt i den hensigt at tilkendegive den ansatte, opfatter den ansatte det stik modsat, for det de hører, er, du gør det godt, men du kan godt gøre det bedre. Det kan være svært at modtage, hvis man i forvejen frygter at lave fejl eller er presset, f.eks. på grund af mangel på personale, eller for mange opgaver.
En af de oversete faldgruber vi ledere nogle gange kan falde i, er, når vi bliver hjemmeblinde og glemmer hvad god ledelse er, og i stedet for at rose og motivere vores medarbejdere, skubber dem ud i en følelse af ikke at gøre det godt nok, en følelse af fiasko. Netop den følelse gør, at vores medarbejdere kaster sig hovedløst ud i at arbejde endnu hårdere og endnu mere, og desværre kommer til at lide af udbrændthed og stress, i stedet for at bruge deres fulde potentiale.
”Du gør det godt, men du kan gøre det endnu bedre”, giver den modsatte effekt, af hvad det var tiltænkt og sætter vores medarbejdere under pres. I stedet skal vi som ledere, finde vejen til det der gør, at vores medarbejdere udvikler sit fulde potentiale. Det er os, der er vejviseren, derfor skal vi også passe på med at gøre arbejdspladsen til et selvudviklingsprojekt, hvor den enkelte selv har ansvaret for egen udvikling og aldrig har følelsen af succes, fordi de altid kan gøre det lidt bedre.
Det er ikke i den enkelte medarbejder problemet skal findes, det er i ledelsen, om de er en dygtig leder, dygtige medarbejdere kommer ikke igennem ros, men igennem antallet af træningstimer.
Du behøver nødvendigvis ikke at have talent for at blive dygtig, det handler mere om, hvor meget du øver dig og hvilken coach og leder du har omkring dig, det gælder både os som leder og vores ansatte.
Der findes faktisk taget ingen, der ikke ønsker at være en god og loyal medarbejder og selvom det er sagt i en god mening, er det skamfuldt at få at vide, man ikke udlever sit potentiale, samtidig giver den os motivation, til at arbejde mere end vi kan holde til, for ingen skal sige, at man ikke gør sit bedste.