Hvis du fjerner kaffemaskinen til dine ansatte, kan det komme til at koste dig dyrt.
Det er de små forandringer, der fylder mest hos dine medarbejdere. De fleste tror, at det er de store, der fylder mest, men det er faktisk de små. De små forandringer kan være med til at give medarbejderne mindre arbejdsglæde, så det er helt sikkert der fokus skal ligge.
Årsagen er, at det er de nære ting, der fylder hos de fleste ansatte, så hvis du fjerner kaffeordningen, er konsekvenserne langt større, end du umiddelbart tror.
Når vi fjerner, de goder vi har givet vores ansatte, som f.eks. kaffe- eller kakaoautomaten ☕ giver det de ansatte følelsen af, at der ikke bliver sat pris på dem. Den følelse kræver en del menneskelige ressourcer at få reetableret, og derfor skal vi overveje om de små ændringer er prisen værd, da de fylder langt mere for medarbejderne, end vi tror, hvorimod store nye strategiplaner fylder meget mindre, viser ny forskning.
Er det i så fald besluttet, at man vil fjerne kaffe- eller frugtordningen fra sine medarbejdere pga. af besparelse, skal man gøre sig klar til at lytte til dem og anerkende dem i, at det er ok, at de synes, det er træls, ellers går det udover deres trivsel og lysten til at yde en arbejdsindsats kan væsentligt formindskes.
Et andet eksempel kan være, at man laver fysiske forandringer, såsom at flytte rundt på skrivebordspladserne. En skrivebordsplads er nemlig ikke bare en skrivebordsplads for den enkelte medarbejder, den er definitionen af tryghed og kan være symbolsk, da det er der, de har deres private ting, såsom billeder af familien eller andre personlig ting. Vi mennesker er vanemennesker, så det at flytte en medarbejder væk fra sin faste plads, gør at vi skal bevæge os ud af vores komfortzone, og selvom vi kun flytter dem over på modsatte side af gangen, kan det fylde rigtig meget, for den enkelte.
Den egentlige årsag til at vi som ledere ikke altid forstår, det fylder så meget, er at vi er beslutningstagerne, det er vores idé. Selv de fleste topledere vil have svært ved flytte kontor, hvis de ikke selv har aktier i beslutningen.
Det sidste jeg vil tage med i denne omgang, er når en kollega siger op, det er som sådan ikke noget, vi har lavet en handling på, men det kan fylde rigtig meget for den enkelte medarbejder som har holdt sine kaffe- og frokostpauser sammen med vedkommende, det kan give en tomhed og en følelse af at være alene tilbage. Derfor ser vi også tit, at når en medarbejder siger op, går der ikke længe, før den næste også siger op. Her vil det være godt, som leder, at tage en samtale med den person der har haft mest kontakt, med den der har sagt op, omkring hvad der rører sig inde i vedkommende, og sikre sig at personen stadig har en kollega at møde ind til.
Så tro det eller ej, det der fylder i de fleste medarbejdere, er kaffeautomaten, fysisk tryghed (skrivebordet) og kollegerne, det er det, der rykker dem ud af sengen en mørk mandag morgen, sammen med det at have et job der giver mening.