For et par dage siden til en julekomsammen, blev min yngste datter spurgt, hvad hun vil læse videre til efter hendes sabbatår. Hun svarede med lynets hast: ”Det ved jeg ikke, lige nu nyder jeg mit arbejde, der hvor jeg er nu, og tænker, jeg vil bruge min næste tid, på at udvikle mig som menneske på mit job, inden jeg beslutter mig for, hvad jeg vil læse til”. Jeg kneb mig selv i armen og tænkte, fuck det er min datter. Hun er 21 år, og forholder sig til at uddannelser og arbejdsmarkedet, ikke blot er noget vi skal igennem og have overstået, men noget der skal give mening. Jeg kunne ikke have været mere stolt.
Vi har desværre skabt et samfund, der er bygget op omkring, at du skal skynde dig at have en uddannelse, så du kan gå ud at finde et job, hvor du kan tjene gode penge.
Men er livet ikke meget mere end det?
Vi glemmer, at vi kun kan bruge vores tid en gang, og lige meget hvad vi bruger den på, så forsvinder den, i det sekund du bruger den.
Derfor har det heller aldrig været mere vigtigt end nu, at vi fortæller de unge mennesker, at den tid vi forvalter forkert, gør at vi forvalter vores liv forkert. Vi skal have vent bølgen af stress blandt børn i Danmark (hver 7. unge har i dag stress i Danmark), for vi kan ikke komme uden om, at vores liv er summen, af den tid vi bruger.
Hvis vi gerne vil have, at ungdommen kommer i trivsel igen, er det derfor også enormt vigtigt, at vi lærer de unge at tage ansvar, for den tid de har, ved at lære dem, at skabe et liv, der giver mening, i stedet for et der skal overstås.
Vi har desværre skabt en kultur, hvor penge er blevet til status, fremfor det at have tid til at fordybe sig i livet.
Vi skal lære dem at skabe et liv, hvor de bruger deres tid, på det der giver dem livsglæde, og det de brænder for, for først dér vil de kunne mærke følelsen af succes, og vi vil som samfund kunne bevare et rigt land, med mennesker der føler de har et rigt liv.
Så ender de ikke der, hvor mange er lige nu, og som ny forskning viser:
Det folk fortryder mest, når de er færdig med arbejdsmarkedet, er at de tog et job for pengenes skyld, i stedet for et der gav mening.
Derfor varmede det også mit hjerte i søndags, da min datter sagde, jeg vil nyde livet, der hvor jeg er nu, og gøre mig umage, med at lære mere omkring det, at skabe det gode liv.
Henriette Søvind